7
7
 ledige stillinger på HKStatjob
142
142
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-05-2020

Administrativ medarbejder til sekretariatsbetjening ved Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser

Trives du med at løse et bredt felt af administrative opgaver og vil du være med til at sikre opgaveløsning af høj kvalitet på Københavns Professionshøjskole? Så har vi et job til dig i Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser.   

 

Om jobbet

Vi er i instituttet optaget af at skabe fremragende undervisning med høj faglighed og derigennem ruste vores studerende bedst muligt til at varetage morgendagens opgaver. Som medarbejder i sekretariatet vil du komme til at indgå i en mindre stab, hvor din vigtigste rolle bliver at bidrage til, at vi sammen får løst instituttets administrative opgaver effektivt og smidigt.

 

Vi løser i fællesskab en bred række af administrative opgaver, hvor vi både sørger for, at den daglige drift fungerer og løser mere udviklingsorienterede opgaver.

 

Dine konkrete opgaver vil blandt andet være:

 

  • Kvalitetssikring af uddannelserne og understøttelse af de administrative systemer

  • Understøttelse af udviklingsprojekter, herunder budgetlægning

  • Varetagelse af timelærerindberetning, arkivering, rejseafregninger (RejsUd), timeregistreringer (mTIME) samt opdatering i sag- og dokumentsystem

  • Administrativ understøttelse af Københavns Professionshøjskoles evaluerings- og strategiarbejde

  • Understøtte instituttet med diverse opgaver, der relaterer sig til vores studerende, f.eks. studiestart, Åbent Hus, møder med og supportering af studieråd etc.

  • Generel sekretariatsbistand og ad hoc opgaver, eksempelvis koordinering i forbindelse med faglige arrangementer og dertil hørende opgaver.

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

 

  • trives med kombinationen af selvstændige, mere komplekse opgaver og rutineprægede administrative opgaver samt at du kommer med en positiv og løsningsorienteret tilgang til de forskelligartede opgaver

  • har indgående kendskab til Office-pakken, samt flair for systemer til skemaplanlægning og lokalebooking

  • er systematisk, har overblik og kan håndtere en hverdag med en vis uforudsigelighed, hvor vi er afhængige af hinanden for at tingene fungerer og deadlines overholdes

  • trives med at have mange samarbejdsflader på tværs af organisatoriske og faglige skel og ikke er bange for at tage initiativ og skulle opsøge informationer

  • er sikker i skriftlig kommunikation

  • har en relevant uddannelse, f.eks. Administrationsbacheloruddannelse el.lign., da der vil være mange opgaver, som relaterer sig til vores studerende og derfor er det en fordel, at du har kendskab til området.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en lille stab, hvor der pt. er tre medarbejdere organiseret med en projektkoordinator, en ledelseskonsulent og en ledelsessekretær, og hvor du vil blive vores fjerde kollega.

 

Du får et varieret job med mulighed for personlig udvikling og faglig sparring i et spændende institut med en uformel omgangstone, høj faglighed og et godt socialt fællesskab.

 

Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser er organisatorisk placeret på Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet. Vi udbyder på vores institut fire uddannelser: Katastrofe- og Risikomanager, Administrationsbacheloruddannelse, Professionsbachelor i skat, samt Administrationsøkonom.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med ansættelsesstart den 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

 

Arbejdsstedet er primært Sigurdsgade 26, København N, men kan også foregå på Tagensvej 86, København N og Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.

 

Vil du vide mere?

Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning Fælles om fremragende undervisning på www.kp.dk.

 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Dorte Müller på tlf. 4189 8643.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest tirsdag den 26. maj 2020.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

 

Afdeling

Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser

 

Ansøgningsfrist

26-05-2020

 

Tiltrædelsesdato

01-10-2020

 

Hjemmeside

https://www.kp.dk

 

Kontakt os

Dorte Müller

Institutchef for Forvaltnings- og Adm.udd.

4189 8643

Kontakt

Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3
1799
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-05-2020
Udløber:
26-05-2020
Kviknummer:
LJA-80272446
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Syddansk Universitet
Odense, Fyn
Frist:
14-06-2020
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
10-06-2020