8
8
 ledige stillinger på HKStatjob
202
202
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 15-05-2019

Chefsekretær til Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens forkontor

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du konstant bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 300 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.

 

Arbejdsopgaver

Direktionens forkontor er i samarbejde med direktionssekretariatet (DS) ansvarlig for den generelle direktionsbetjening i styrelsen. Det indebærer bl.a. planlægning og kalenderstyring i forbindelse med direktionsmøder, direktionsseminarer og direktionens øvrige mødeaktiviteter samt generel servicering af direktionen. 

 

Vi har brug for en rutineret og alsidig chefsekretær, der særligt skal varetage følgende opgaver:

  • Generel direktionsbetjening

  • Kalenderstyring

  • Mødeplanlægning

  • Indsamling af mødemateriale m.m.

  • Andre administrative opgaver i funktionen, fx koordineringsopgaver, rejseafregning mv.

 

Du får en central rolle i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen for vores direktion og skal desuden bistå styrelsens andre centre. Du vil ud over direktionen blive fast tilknyttet 1-2 centre. Arbejdet planlægges og udføres i tæt samarbejde med en kollega i forkontoret.

 

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Lene Milthers på telefon 41 27 27 57 (lmi@kfst.dk) eller Grethe Møller på telefon 41 71 50 85 (gmm@kfst.dk).

 

Du

Du er kontoruddannet, rutineret bruger i Office pakken og har flair for kalenderstyring. Vi forventer, at du har nogen erfaring, og at du selvstændigt kan arbejde struktureret i et højt tempo og med høj kvalitet. Du trives med at holde mange bolde i luften og motiveres af en omskiftelig hverdag.

 

Derudover lægger vi især vægt på, at du:

  • Er servicemindet 

  • Er fleksibel

  • Tager ansvar og er proaktiv

  • Har gode samarbejdsevner

  • Er mødestabil

  • Har gå-på-mod

 

Arbejdstiden vil skulle tilrettelægges i tidsrummet kl. 8.15 til 16.15, dog fredag til kl. 15.30. Arbejdstiden tilrettelægges sammen med en kollega og udgør 37 timer pr. uge inkl. frokost.

 

Vi

Forkontoret består af 2 medarbejdere og DS af 3 medarbejdere. Vores opgaver er krævende og ofte komplekse, og vi har tæt kontakt til direktionen og styrelsens øvrige centre og medarbejdere. Arbejdet foregår i et hurtigt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt. 

 

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder. 

 

Generelt

Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem HK/Stat og Finansministeriet. Tjenestested er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Ansættelsestidspunkt er 1. august 2019.

 

Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul www.kfst.dk/service-menu/job/ledige-stillinger. Din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakterudskrift skal være modtaget senest mandag d. 10. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

 

 

Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.


Kontakt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35
2500
Valby
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
10-06-2019
Kviknummer:
LJA-73398083
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Kødkontrollen, Danish Crown
Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist:
02-07-2019
Gældsstyrelsen
Tønder, Syd- og Sønderjylland
Frist:
21-07-2019