8
8
 ledige stillinger på HKStatjob
369
369
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-12-2017

Det Danske Filminstitut søger controller med solide økonomiske og administrative kvalifikationer

Det Danske Filminstituttet søger en controller med struktur-gen og administrativ tæft til at varetage de mange forskellige opgaver vedrørende den overordnede økonomi, der er forbundet med Filminstituttets støtte til film, serier, spil m.v.

 

Du vil blive ansat i afdelingen Støtte & Vejledning, der har 7 engagerede medarbejdere. Her har vi blandt andet ansvaret for at sikre, at støtten fra DFI er anvendt i overensstemmelse med gældende regler. Vi godkender regnskaber, der bliver aflagt af støttemodtagerne, og har ansvaret for udvikling af Filminstituttets vilkår for støtte og opfølgning i relation til dansk film. Vi står for den overordnede økonomistyring på Filmstøtteområdet og fungerer samtidig som sparringspartnere både internt og eksternt.

 

Som controller får du indblik i dansk films økonomi, og du får kontakt med producenter og andre interessenter inden for området. Støtte & Vejledning har ansat en revisoruddannet controller, som du skal arbejde tæt sammen med, ligesom du skal løse opgaver sammen med vores revenue manager om indtægtsopgørelser og tilbagebetalingskrav.

 

De opgaver, du skal være med til at løse er blandt andet:

 

  • Overordnet styring af økonomi på Filmstøtte, herunder budgetopfølgninger og afstemninger ift. både tilskud og drift

  • Kvalitetssikring af tal og økonomi, bl.a. ifm indstilling om støtte og udbetalinger

  • Godkendelse af regnskaber

  • Bidrage i forhold til indtægtsopgørelser og tilbagebetaling af støtte på spillefilm

  • Deltage i udformning af tjeklister, vejledninger, støttevilkår mv. vedr. regnskabsmæssige og økonomiske forhold

  • Diverse opgaver vedr. statistik og oplysninger om økonomi og aktiviteter

  • Bidrage som sparringspartner både internt og eksternt.

 

Desuden skal du være parat til at varetage andre typer af opgaver, også af ikke-økonomisk karakter, der følger af at være ansat i en enhed med en bred vifte af funktioner på et område, der hele tiden udvikler sig.

 

Derfor lægger vi vægt på, at du:

 

  • Har en relevant uddannelse og erhvervserfaring indenfor økonomistyring, regnskab og revision

  • Er analytisk, struktureret, omhyggelig og et ordensmenneske med overblik

  • Trives med en stor andel driftsopgaver samtidig med at du har blik for udvikling i den måde, vi gør tingene på

  • Er en god formidler i skrift, tale og tal

  • Er positiv og en holdspiller, der er god til at samarbejde, også med andre fagligheder end din egen

  • Er stærk på IT-området, har omfattende erfaring i brug af Excel og mod på at sætte dig grundigt ind i vores tilskuds- og økonomisystemer

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Et job med en central placering i filmstøttens maskinrum

  • En fleksibel arbejdsplads med flekstid og fine omgivelser

  • Et godt kollegialt fællesskab

 

Vilkår og oplysninger

Du refererer til afdelingschefen for Støtte & Vejledning.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen forventes besat som en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt og senest 1. marts 2018.

 

Du kan få flere oplysninger på dfi.dk eller hos afdelingschef Susanne Weihe Dam på telefon 30 60 01 38.

 

Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

 

Ansøgning

Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via knappen "Søg stillingen" nedenfor. Ansøgningsfristen er mandag den 15. januar 2018 kl. 12.  

 

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 140 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk.

Kontakt

Det Danske Filminstitut

Gothersgade 55
1123
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2017
Udløber:
15-01-2018
Kviknummer:
LJA-53369025
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Analyse,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Søfartsstyrelsen
Storkøbenhavn
Frist:
23-01-2018
Københavns Politi
København, Storkøbenhavn
Frist:
22-01-2018