9
9
 ledige stillinger på HKStatjob
259
259
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Kunstakademiets Billedkunstskoler

Kunstakademiets Billedkunstskoler

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-12-2018

Det Kgl. Danske Kunstakademiets Billedkunstskoler søger økonomicontroller

Vi søger en selvstændig, engageret og kvalitetsbevidst økonomicontroller, der vil være med til at servicere ledelse, undervisnings- og forskningsmiljøerne, Kunsthallen og administrationen med alt fra budget til regnskab.

Jobbet giver dig indsigt i en spændende kulturinstitution, og du får en tæt kontakt til kolleger og ledelse på institutionen.

Du vil arbejde med drift og udvikling af Billedkunstskolernes økonomistyring og regnskab sammen med administrationschefen og en løn- og økonomimedarbejder, der varetager de driftsmæssige opgaver i statens økonomisystemer mv. samt lønindberetninger.

Vi forventer du starter senest 1. marts 2019.

Organisatorisk vil du blive en del af Ledelsessekretariatet og referere til administrationschefen.

 

Arbejdsopgaver

Vi søger en controller, der selvstændigt kan varetage følgende arbejdsopgaver:

 

  • Budgetlægning af skolens fælles og decentrale budgetter

  • Implementering af Statens Budgetsystem medio 2019

  • Controlling herunder udarbejdelse af månedlige regnskabsafrapportering til økonomiansvarlige og ledelsesinformation til rektor og administrationschef

  • Udarbejdelse af finanslovsbidrag

  • Vedligeholdelse af regnskabsinstruksen

  • Varetagelse af visse regnskabs- og lønopgaver, bl.a. regnskabsmæssig håndtering af tilskud

  • Overordnet ansvarlig for skolens overholdelse af Kulturministeriets indkøbspolitikker

  • System/Brugeradministrator for flere systemer, herunder Navision Stat og LDV

 

 

Kvalifikationer

Vi søger en medarbejder med en økonomifaglig uddannelse, og med flerårig erfaring med økonomistyrings- og regnskabsopgaver. Du er måske udlært idenfor regnskab og har udviklet dine kompetencer til også at arbejde med budgetsiden, eller du er måske en budgetmedarbejder som har interesse og viden om regnskabsopgaverne.

 

Vi vil derudover lægge vægt på:

 

  • Indgående erfaring med statens økonomistyring

  • Indgående erfaring med ovennævnte opgaver

  • Erfaring i brug af Excel samt med brug af statens systemportefølje på økonomiområdet (Navision Stat, LDV, Indfak.)

  • Kendskab til statens lønsystemer vil være en fordel

  • Evne til at håndtere mange forskelligartede opgaver og projekter

  • At du er målrettet person, effektiv og struktureret

  • At du har gode kommunikative evner og er både robust og empatisk

  • At du kan indgå i et levende og kreativt miljø, hvor der lægges vægt på medindflydelse og gode samarbejdsrelationer.

 

 

Om Billedkunstskolerne

Billedkunstskolerne er en selvstændig videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Der er 170 studerende på institutionen fordelt på uddannelsens bachelor (BFA) og kandidatniveau (MFA). Institutionen omfatter desuden Kunsthal Charlottenborg, der er udstillingssted for international samtidskunst. Kunsthallen har mere end 100.000 besøgende årligt fra både Danmark og udlandet.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling Du ansættes på overenskomstvilkår efter organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten eller efter overenskomsten for akademikere i staten, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Jes Gjørup, tlf. 33744608, e-mail: jes.gjoerup@kunstakademiet.dk  

 

Ansøgning

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem. Tryk på knappen "søg stillingen".

 

Ansøgningsfrist senest kl 12:00 d. 11. januar 2019

Kunstakademiets Billedkunstskoler opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Antal ledige stillinger:

1

Kontakt

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Konge Nytorv 1
1050
København K
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2018
Udløber:
11-01-2019
Kviknummer:
LJA-69028272
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Nordjylland
Frist:
23-01-2019