6
6
 ledige stillinger på HKStatjob
269
269
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-09-2019

Er du vores nye vejleder i eVejledning?

Ansøgningsfrist:

11-10-2019

 

Vil du være en del af hele Danmarks vejledning, hvor vi vejleder alle målgrupper fra elever i grundskolen til unge, voksne og virksomheder i uddannelses-, efteruddannelses- og erhvervsvalg? Så er det måske dig, vi søger til at indgå i et engageret team af 30 professionelle vejledere.

 

eVejledning er forankret i Kontor for Digital Vejledning & Support i Styrelsen for It og Læring. eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vi vejleder på chat, mail, telefon, Facebook og via digitale møder. Vi har åbent dag, aften og weekend, da vi vil være tilgængelige, når de vejledningssøgende har brug for os.

 

Dine opgaver

Kerneopgaven i jobbet er at vejlede vejledningssøgende uanset hvilken målgruppe, de repræsenterer. Vejledningsopgaven fylder ca. 80 % af din arbejdstid, mens de resterende 20 % relaterer sig til vejledningsfaglig udvikling og andre opgaver. 

 

Konkret får du til opgave og ansvaret for at: 

 

  • vejlede de vejledningssøgende, der henvender sig telefonisk, på chat, mail, eller på de sociale medier med spørgsmål om uddannelse og erhvervsvalg 

  • afholde digitale oplæg og møder for vejledningssøgende og professionelle fra andre vejledningsinstanser, fx forskellige skoler og andre vejledere

  • skrive vidensartikler, der sikrer fælles viden i vejledningen, for at kunne give den mest kvalificerede vejledning til de vejledningssøgende

 

Du behøver ikke at kunne det hele

Du vil få en grundig oplæring, du behøver derfor ikke at kunne det hele fra start, men du skal brænde for uddannelses- og vejledningsområdet og have lyst til at gøre en forskel. Derudover skal du være nysgerrig og have lyst til at vejlede alle målgrupper. 

 

Din profil

Vi forventer, at du har en videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har en vejlederuddannelse, men ingen betingelse.

 

Vi søger dig, som:

  • har erfaring med vejledning om uddannelse

  • er god til at håndtere it og har digitale færdigheder, og som kan kommunikere i øjenhøjde med forskellige målgrupper både på skrift og i tale, så de føler sig forstået og hjulpet

  • har empati og er tålmodig og lyttende, da disse egenskaber er vigtige at besidde for at kunne sætte sig ind i den vejledningssøgendes situation 

  • er god til at bevare overblikket, da du vil have gang i både vejledningssamtaler med vejledningssøgende og intern chat på vagtholdet.

 

 

Mulighed for kombinationsansættelse

Der er som udgangspunkt tale om fuldtidsstillinger, men ansættelse som vejleder kan ske i kombination med ansættelse i en anden vejledningsinstans. Som kombinationsansat vil det være en betingelse, at du er ansat som vejleder i en anden vejlednings- eller uddannelsesinstans. 

 

Om os

Styrelsen for It og Læring er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vores vision er, at vi skal være bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi beskæftiger ca. 325 medarbejdere i København og Aarhus.

 

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring København eller Århus kontor. Af og til vil der være rejseaktivitet mellem de to kontorer.

 

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads i konstant bevægelse, hvor vi trives med at udvikle og eksperimentere med nye kommunikationsformer og digitale værktøjer

  • Entusiastiske og fagligt stærke kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen

  • Muligheden for at hjælpe unge og voksne til at træffe et oplyst og velovervejet uddannelsesvalg

  • Et job, hvor du er med til at udvikle, tilrettelægge og løse opgaverne

  • Et stærkt vejledningsfagligt miljø 

  • En bred indsigt i uddannelser inden for både grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddanneler og efter- og videreuddannelse.

 

Vi tilbyder et alsidigt, indflydelsesrigt, selvstændigt og udfordrende job i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere. 

 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen ved at ringe til teamleder Else Lücking på telefon 41 74 16 02 eller kontorchef Stine Sønberg Madsen på telefon 41 72 72 92. Du kan også sende en e-mail til else.lucking@stil.dk eller stine.sonberg.madsen@stil.dk

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

 

Arbejdet følger vagtplaner. Du skal være indstillet på at tage dag-, aften- og weekendvagter.

 

Stillingen ønskes besat snares muligt og senest pr. 1. december 2019.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er fredag den 11. oktober 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde 1. og 2. ansættelsessamtaler i uge 43. Samtalerne vil blive afholdt i København.


Kontakt

Undervisningsministeriet

Styrelsen for IT og Læring
1552
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-09-2019
Udløber:
11-10-2019
Kviknummer:
LJA-75973242
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
IT og web,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Politi
¤Holstebro, Midtjylland¤Vestjylland
Frist:
03-08-2019
Rigspolitiet
København, Storkøbenhavn
Frist:
21-10-2019