9
9
 ledige stillinger på HKStatjob
259
259
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen

|
Indrykket 21-12-2018

Fagligt stærke sagsbehandlere til Gældsstyrelsen i Randers

Kan du arbejde med ordentlighed og empati på den ene side og faglighed og effektivitet på den anden? Har du engagement og ansvarsfølelse til at arbejde med inddrivelse af gæld? Så er det dig, vi søger til Gældsstyrelsen i Randers. 

 

Ansvarsfølelse og gensidig tillid 

Gældsstyrelsen har ansvaret for den offentlige gældsinddrivelse. Det er en opgave, der har stor betydning i samfundet, og vi søger nu et større antal medarbejdere, der kan sikre effektiv inddrivelse baseret på solid sagsbehandling. 

 

Opgavepaletten er bred og fagligt udviklende. Du vil blandt andet komme til at arbejde med kvalitetssikring af krav til inddrivelse og deltage i arbejdet med oprydning i gamle inddrivelsesfordringer, hvilket bl.a. indebærer at fremfinde dokumentation for, at fordringerne ikke er forældede.

 

Der vil blive lagt vægt på, at du er serviceminded og kan kommunikere professionelt og klart. Vi arbejder med mennesker, som ofte står i en økonomisk svær situation, hvorfor det samtidig er vigtigt, at du formår at etablere en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og forståelse.

 

Solid sagsbehandlererfaring med stor lyst til at lære nyt 

Vi lægger vægt på, at vores nye medarbejdere både har en matchende faglig profil samt lysten til at lære og engagere sig i opgaver og team. 

 

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være:   

 

  • Finansøkonom eller revisorassistent

  • Professionsbachelor i offentlig administration, finans, revision eller tilsvarende.    

  • Kontorassistent eller advokatsekretær med erfaring fra tilsvarende stillinger

  • En uddannelse internt i SKAT   

  • Bachelor indenfor jura, økonomi eller forvaltning.   

 

 

Det er en fordel, hvis du:  

 

  • Har erfaring med sagsbehandling fra andre offentlige myndigheder   

  • Har god viden om processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven og har fokus på retssikkerhed og god forvaltningsskik   

  • Har erfaring med Word og Excel

  • Har flair for anvendelse af forskellige IT-systemer vi anvender pt. såvel et eksisterende inddrivelsessystem som et nyt, der er under udvikling.

  • Trives med rigelige mængder af ensartede opgaver. 

 

 

Som person skal du kunne håndtere og servicere borgerne ansvarsfuldt og korrekt samtidig med, at du skal arbejde med komplekse regelsæt.  

 

Vi lægger stor vægt på, at du passer ind i vores kultur af holdånd, faglig stolthed og ansvarsfølelse DNAet i Gældsstyrelsen. Vi har en team performancekultur, hvor vi løfter i flok. Det betyder, at du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden både i egne teams og på tværs af organisationen.  

 

Vi klæder dig på til rejsen 

Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne. Du vil således gennemgå et intensivt on-boardingforløb på op til fem uger, hvor du bliver introduceret til Gældsstyrelsen, og du får grundig undervisning i den gældende lovgivning. Introduktionen vil også give dig og din kommende enhed et rigtig godt udgangspunkt for jeres fremtidige samarbejde. 

 

Gældsstyrelsen tilbyder derudover:   

 

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.    

  • Opgaver med et stort ansvar.   

  • Et godt fagligt og socialt miljø.     

  • Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.  

 

 

Vil du vide mere om Gældsstyrelsen så se vores værdifilm.

 

Ansøgning og kontakt

Har du fået lyst til nye udfordringer, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV sammen med relevante eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale senest 13. januar 2019.  

 

Har du spørgsmål vedrørende:   

 

  • Opgaver, organisationen mv. er du velkommen til at kontakte funktionsleder Bente Kjærgaard på telefon 41 15 60 84 eller Bjørn Sørensen på telefon 21 61 07 93. Bente Kjærgaard træffes indtil den 21. december 2018 kl. 16:00 og igen fra den 8. januar 2019

  • Rekrutteringsprocessen, løn mv. er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Malene Bro på telefon 72 38 14 87 eller Maria Sand Skipper 72 37 53 52.

 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

 

Ansættelsen sker på baggrund af relevant uddannelsesmæssig baggrund og er betinget af, at du har en tilfredsstillende straffeattest. 

 

Der vil blive foretaget et restancetjek, for så vidt angår restancer til det offentlige.   

 

Du vil få arbejdssted i Randers, Toldbodgade 3, 8900 Randers. Arbejdsstedet vil dog indtil videre være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg indtil lokaliteterne i Randers er klar til indflytning for nye medarbejdere. Det forventes at ske medio 2019. Ansættelse pr. 1. april 2019.

 

Bor du ikke i forvejen i nærheden af Randers, kan du kontakte bosætningskoordinator Mari-Louise Olsson Hattesen, som kender områdets skoler, lokalmiljø, ejendomsmæglere mv. på telefon 89 15 15 52 -/ 20 46 53 74 eller Mari-Louise.Olsson.Hattesen@randers.dk   

 

Ansættelsesprocessen

Vi forventer at indkalde kandidater ultimo uge 3. 

 

Gældsstyrelsen

Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige

 

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor.

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Kontakt

Gældsstyrelsen

Lyseng Allé 1
8270
Højbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2018
Udløber:
13-01-2019
Kviknummer:
LJA-69028275
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Nordjylland
Frist:
23-01-2019