13
13
 ledige stillinger på HKStatjob
237
237
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Skatteforvaltningen

Skatteforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 03-10-2018

Forretningsudvikler til momsområdet

Er du skarp på udvikling og implementering af nye processer, og vil du være med til at sikre grundlaget for afregning af moms til statskassen? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som forretningsudvikler på momsområdet.

 

Udvikling og implementering af nye processer og arbejdsgange 

Som forretningsudvikler bidrager du til at kortlægge og udvikle Skattestyrelsens digitale og manuelle processer på momsområdet. Du får en varieret arbejdsdag i omdrejningspunktet mellem lovgivning, IT og processtyring med et højt fokus på driftssikkerhed og kundebehov.

 

Vi ser derfor gerne, at du har et indgående kendskab til momsområdet generelt, ligesom anvendelse af Business Intelligence vil være en fordel.

 

Jobbet har et bredt opgavespænd og vil bl.a. indebære at du:

 

  • Kan kommunikere svære og komplekse problemstillinger både på skrift og i tale.

  • Kan afkode sammenhængen mellem IT-systemer, forretningsgange og vejledninger

  • Kan kortlægge processer og de iboende ansvars- og rollefordelinger

  • Kan samarbejde med mange typer af interessenter såvel internt som eksternt.

 

 

Analytisk, kundeorienteret og samarbejdsstærk

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx cand.merc., cand.scient.adm. eller har arbejdet flere år med moms- og lønsumsmæssige problemstillinger, eller at du har erhvervet tilsvarende solid erhvervsfaring som forretningsudvikler. Derudover skal du have en bred forretningsmæssig forståelse og have interesse i procesarbejde og -implementering. Det vil være en fordel at have kendskab til afregning af moms og analytiske metoder i forhold til data

 

Du har et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer og er god til at samarbejde. Du kan kommunikere klart og tydeligt, og du formår at formidle kompliceret materiale til interessenter, der ikke nødvendigvis har samme faglige viden som dig.

 

Du er i stand til at tænke helhedsorienteret og du sætter kunden i fokus. Du er detaljeorienteret, struktureret og analytisk i din tilgang til problemløsning, ligesom du er parat til at træffe afgørende beslutninger selvstændigt og i samarbejde med teamet.

 

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af kontoret Moms og Lønsum, hvor vi varetager alle ydelser og processer inden for indberetning og afregning på området. Formålet med vores arbejde er at gøre det så enkelt som muligt for virksomheder at angive deres moms korrekt og til tiden.

 

Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket Søg stillingen senest 19. oktober 2018.

 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mia Hansen på telefon 72 37 86 23.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der kan indgå person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

 

Dit arbejdssted bliver Østbanegade 123, 2100 København Ø.

 

Om Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Som led i regeringens plan Fra én til syv styrelser skatteforvaltningen 2021 er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

 

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

 

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

 

Vi er lydhøre og forholder os aktivt til vores omverden og samfundsudviklingen. Det gør vi, fordi et bredt nationalt og internationalt udsyn er en forudsætning for, at vi kan løse vores myndighedsopgave på en tidssvarende og professionel måde.

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Er det dig?

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Skatteforvaltningen

Østbanegade 123
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-10-2018
Udløber:
19-10-2018
Kviknummer:
LJA-66211926
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Jura,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Gem annonce
Lignende job
Skatteforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
01-11-2018
Statsforvaltningen Aabenraa
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist:
21-10-2018