6
6
 ledige stillinger på HKStatjob
330
330
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Universitet

Københavns Universitet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-05-2019

HK'er med flair for HR og økonomi søges

Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre, Biologisk Institut på Københavns Universitet søger en fleksibel og imødekommende kollega til vores administrationsteam, der kan bidrage til den fortsatte udvikling i vores stærke forskningscenter. Stillingen er tidsbegrænset til 51 måneder.

 

I samarbejde med centrets øvrige administration, vil du bidrage med styring af ansættelser, budgettering af forskningsansøgninger, diverse økonomiopgaver, ad hoc analyse- og journaliseringsopgaver foruden administrative opgaver til brug for overordnet styring, evaluering, og rapportering for centret.

 

Center for GeoGenetik blev etableret i 2009 med en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfonden, og vi forsætter i dag som Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre med bevillinger fra Lundbeck Foundation, Novo Nordisk Foundation, Carlsberg Foundation, & Wellcome Trust. I samarbejde med akademiske og industrielle partnere verden over fokuserer vi på grundforskning i ancient og environmental DNA samt brugen af den nye viden til at forklare menneskets forhistorie, forstå sygdommens opståelse og forbedre dens behandling.

 

I 2018 har vi modtaget bevillinger på mere end 140 mil DKK. Du kan finde mere information om centret på @lfgeogenetics hos Twitter og Instagram.

 

Arbejdsopgaver

  • Udvikling og udarbejdelse af ledelsesinformation samt drift af porteføljen af data

  • Understøttelse af budgetudarbejdelse til ansøgninger om eksterne forskningsmidler

  • Økonomiopgaver i samarbejde med regnskabscentret og centerets øvrige administration

  • Selvstændige HR-opgaver m.m.

  • Muligvis bidrage til centrets øvrige aktiviteter såsom outreach, events etc.

 

Vi forventer

  • Du har en HK-baggrund med erfaring fra tidligere el. nuværende arbejdsplads

  • Du har forståelse for både tal og mennesker i en alsidig, international organisation

  • Du er faglig skarp, har stærke organisatoriske kompetencer

  • Du har gode formuleringsevner på både dansk og engelsk skriftligt og mundtligt

  • Du er god til at udvikle nye systemer til at lette vores daglige arbejdsgang

  • Du er imødekommende og har gode samarbejdsevner

  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk

 

Vi tilbyder

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne og med en bred kontaktflade internt og eksternt

  • Muligheden for selv at sætte præg på dine arbejdsopgaver

  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder såsom kurser og relevant videre- og efteruddannelse

  • Engagerede kolleger som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en åben og uhøjtidelig omgangstone

 

Løn og ansættelsesforhold

Tiltrædelse 1. juli 2019 eller snarest muligt derefter, efter aftale med Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre som ansættelsessted.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT- medarbejdere (HK Stat) med indplacering i løngruppe 3, sats 1 eller sats 2 afhængig af kvalifikationer. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.

 

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer, og vi har flekstid.

 

Spørgsmål

Yderligere oplysninger fås hos administrator David Featherston på mail til dwf@bio.ku.dk eller telefonisk +45 5182 7008.

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt via Jobportalen (klik på linket Ansøg via link nederst i opslaget). Ansøgningsfrist: 22. maj 2019

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.


Kontakt

Københavns Universitet

Biologisk Institut
1350
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
22-05-2019
Kviknummer:
LJA-73174745
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Administration,
HR og personale,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
København, Storkøbenhavn
Frist:
10-06-2019
Skattestyrelsen
Ringkøbing-Skjern, Vestjylland
Frist:
01-06-2019