6
6
 ledige stillinger på HKStatjob
101
101
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Skattestyrelsen

Skattestyrelsen

|
Vestjylland
|
Indrykket 16-10-2020

Regnskabskyndige kolleger søges til barselsvikariater i Skattestyrelsen, Opkrævning og Betaling - Opkrævning Erhverv 2

Har du en god regnskabsforståelse, sætter du en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet og ønsker du, at der bliver sat fokus på netop dine kompetencer på en arbejdsplads, hvor vi alle bidrager til, at der er en god teamånd og et godt arbejdsmiljø? Så er du måske den næste vi kan byde velkommen på holdet!

 

Bring dine kompetencer i spil

I enheden Opkrævning Erhverv 2 håndterer vi bl.a. behandling af lønsumsafgifts- og momssager, betalingsaftaler, henstandssager, særlige refusioner, retskraftsvurderinger og behandling af betalinger til Skattekontoen og afstemning.

 

Vi er en del af afdelingen Opkrævning og Betaling, der beskæftiger mere end 300 medarbejdere. Vi løfter sammen en vigtig samfundsopgave, hvor vi gennem korrekt opkrævning, bogføring og afstemning af statens indtægter og afregninger er med til at sikre Danmarks velfærdssamfund.

 

Kom og vær med

Der er flere indgangsvinkler til jobbet. Du kan fx være uddannet inden for økonomi, finans eller gennem din hidtidige erhvervserfaring have opnået gode forudsætninger for at arbejde med regnskabsmæssige og administrative opgaver. Du har en god regnskabsforståelse og gerne flair for IT.

 

Du har kvalitet, detaljer og korrekthed for øje og du udtrykker dig klart og præcist i skrift og tale.

 

Med din diplomatiske og servicemindede væremåde sikrer du en venlig og imødekommende myndighedsbetjening.

 

Vi holder hele tiden fokus på at forbedre vore arbejdsprocesser, og vi håber, at du med din positive, nysgerrige og videbegærlige tilgang til arbejdet vil bidrage til, at vi bliver endnu bedre.

 

Hvad får du hos os?

  • Du får gode kolleger, der glæder sig til at lære dig at kende

  • Du kommer ind i et godt arbejdsmiljø, hvor vi har stort fokus på trivsel og arbejdsglæde

  • Du får brugt dine regnskabsfaglige kompetencer

  • Dit arbejde er meningsfuldt, da du er med til at løse en vigtig samfundsopgave

  • Medindflydelse på hvilke opgaver du kommer til at løse

  • Fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse så du har mulighed for en god balance mellem arbejde og fritid.

 

Ansøgning, kontakt & løn

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket Ansøg via link inden d. 29-10-2020. Samtaler forventes afholdt d. 02. Og 03. november 2020.  Forventet tiltrædelse pr. 01.01.2021 eller tidligere.

 

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Riis-Jensen på tlf. nr. 72 38 35 53.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Vi forventer at vikariaterne er af ca. 1 års varighed med evt. mulighed for forlængelse.

 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing.

 

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest samt referencer.

 

Hvis du gerne vil vide, hvordan det er at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune, så kan du kontakte bosætningskoordinator Dorthe Frydendahl på mobil: 20 60 16 58 eller dorthe.frydendahl@rksk.dk, og du kan læse mere om området på www.flytmodvest.dk

 

Om Skattestyrelsen

'Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

 

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere. 

 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk   

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver.


Kontakt

Skattestyrelsen

Damstrædet 2
6950
Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-10-2020
Udløber:
29-10-2020
Kviknummer:
LJA-81278564
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Økonomi og regnskab
Beliggenhed