12
12
 ledige stillinger på HKStatjob
93
93
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

|
Østjylland
|
Indrykket 31-01-2020

Regnskabsmedarbejder til Health Økonomi, Aarhus Universitet

Da en af vores kollegaer har fået nye udfordringer internt i organisationen, søger vi en ny kollega, der med engagement, energi og godt humør, har lyst til at blive en del af teamet i Health Økonomi.

Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling pr. 1. marts 2020 eller snarest muligt derefter.

Om os

Health Økonomi er et økonomicenter, hvis primære opgave er at servicere dekanen og institutterne inden for økonomi og regnskab på Health, Aarhus Universitet.

Med dig er vi 26 ansatte, og du kan se frem til et udfordrende job i et team med godt socialt sammenhold og humoristisk omgangstone.

Om stillingen

Du vil indgå som en del af afdelingens samlede opgaveløsning og være med til at sikre god økonomistyring og overblik i fakultetets økonomi.

Du bliver ansvarlig for at understøtte den daglige regnskabsmæssige drift, ved blandt at skulle godkende omkostninger, forestå fakturering, lave bogføring samt økonomisk opfølgning. Herudover vil du medvirke til løsning af økonomicentrets øvrige opgaver, hvilke kan være såvel faste som ad hoc. Eksempler herpå kan være administration af intern handel, kontrol og ajourføring af diverse stamdata samt overførsel og administration af udvalgte fakultetsmidler. 

Om dig

Du har en relevant økonomifaglig baggrund med udgangspunkt i en kontoruddannelse eller tilsvarende. Du kan arbejde selvstændigt med de opgaver du er ansvarlig for, og du formår at drive opgaveløsningen så denne nås inden for tidsfristerne. Du er fortrolig med at arbejde i økonomisystemer (vi anvender Navision Stat) og er fortrolig med Microsoft Office, særligt Excel.

For at kunne løse opgaverne er det vigtigt at du som person er serviceminded, systematisk og formår at samarbejde. Det er naturligt for dig at udvise initiativ, ligesom du er god til at bevare overblikket i pressede situationer. Da du i stillingen vil få en stor kontaktflade, er det endvidere vigtigt at du er tillidsvækkende, god til at kommunikere og at du formår at opbygge gode relationer.

Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Du skal derfor trives med forandringer, og tør stoppe op og udfordre status quo.

Vi kan tilbyde

Vi tilrettelægger et oplærings- og mentorprogram til dig, som du følger den første tid af din ansættelse. I takt med at du opnår indsigt i arbejdsgangene, vil dine opgaver få karakter af at blive mere selvstændige. Vi tilbyder masser af faglige udfordringer, et stort ansvar og mange opgaver, hvor du selv kan være med til at præge løsningerne.

Vores miljø er uformelt, og præget af åbenhed, humor og godt kollegaskab. Der er rum til forskellighed med en fælles vægtning af vores faglighed.

Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaveløsning er en naturlig del af vores hverdag.

Spørgsmål til stillingen

Hør mere om stillingen hos Teamleder Karsten Vraa Nielsen på tlf. 51 44 75 06, eller pr. mail karsten.vraa@au.dk.

Arbejdsstedets adresse er: Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Samtaler forventes afholdt i uge 8/9.

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning

  • Curriculum Vitae

  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)

  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

 

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Kontakt

Aarhus Universitet

Trøjborgvej 82-84
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
31-01-2020
Udløber:
16-02-2020
Kviknummer:
LJA-79161883
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
Nordsjællands Politi
Helsingør, Nordsjælland
Frist:
10-08-2020
Banedanmark
Fredericia, Syd- og Sønderjylland
Frist:
12-08-2020