12
12
 ledige stillinger på HKStatjob
249
249
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Fiskeristyrelsen Augustenborg

Fiskeristyrelsen Augustenborg

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 18-10-2018

Sagsbehandler til Fiskeristyrelsen i Augustenborg

Sagsbehandler til Fiskeristyrelsens Team Tilsagn & Udbetaling i Augustenborg

Har du lyst til at arbejde med komplekse tilskudsordninger, der understøtter bl.a. innovation, vækst og beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren? Så har vi jobbet til dig i team Tilsagn & Udbetaling i Hav & Fiskeritilskudskontoret i Augustenborg.

Velkommen til Hav & Fiskeritilskud

Hav & Fiskeritilskudskontoret arbejder med at udvikle og administrere tilskudsordninger for fiskeri- og akvakulturerhvervet samt vandmiljøet i Danmark. Kontoret er opdelt i to teams, Team Politik & Design i København og Team Tilsagn & Udbetaling i Augustenborg. Du vil komme til at arbejde sammen med 19 dygtige og engagerede kollegaer og en teamleder, der lægger vægt på høj faglig kvalitet, vidensdeling, og at vi hjælper hinanden. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Du sørger for faglig kvalitet og koordinering med dine kollegaer, så sagsbehandlingen bliver hurtig og effektiv

Du vil komme til at arbejde som sagsbehandler med udbetaling, og du skal være fleksibel i opgaveløsningen på såvel udbetaling som tilsagn. Arbejdet består i behandling af udbetalingsanmodninger på afsluttede projekter til forskellige ordninger under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Du bliver ansvarlig for at sagsbehandle ud fra gældende bekendtgørelser og vejledninger. I perioder vil der være arbejde med budget- og projektændringer, kontrol, revision, udbud og kundekontakt. Du får desuden et tæt samarbejde med de øvrige sagsbehandlere, produktions- og fagkoordinatorer, jurister og teamlederen. Der er løbende kontakt til ansøgerne og tæt samarbejde med kollegaerne i Team Politik & Design.

Det meste af sagsbehandlingen foregår digitalt, og vi udvikler løbende systemer og sagsgange, som effektiviserer og forenkler de ellers komplekse processer. Vi arbejder primært i IT-systemerne BTAS og CAPTAS. Kender du dem ikke, introducerer vi dig for dem.

Vores arbejdsdage er varierede og fyldt med ad hoc opgaver. Men vi har også opgaver, der løber over længere perioder, og som skal planlægges og løses i et samarbejde på tværs af Fiskeristyrelsen.

Om dig 

Du har en administrativ baggrund og gode IT-kompetencer. Derudover vil det være en fordel med kendskab til offentlig administration, god regnskabsforståelse og gerne erfaring med komplekse bilagssager. Du er struktureret og analytisk, har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner. Du har masser af gå-på-mod og bidrager positivt til at nå de fælles mål selv i en travl og omskiftelig hverdag. Det skal ligge dig på sinde, at vores kunder får en god sagsbehandling og føler sig godt behandlet.

Jobbet kræver, at du har gode kommunikationsevner og en personlig autoritet, som skaber tryghed hos kollegaer og samarbejdspartnere. Du behandler ofte komplekse sager og foretager selvstændige vurderinger af udbetalingsanmodningerne, og det er nødvendigt, at du mestrer balancen mellem at sikre god faglig kvalitet og at være en handlekraftig afslutter.

Ansættelsesvilkår

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat pr. 1. januar 2019.

Ansættelse vil ske efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det statslige område) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansættelsesområde

Ansættelsesområdet er Fiskeristyrelsen, og tjenestested er Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Kontakt

Søg stillingen ved at sende en ansøgning samt CV, eksamensbevis, og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på søg stillingen) senest den 15. november 2018.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anita Thoisen Fog på mail antfog@fiskeristyrelsen.dk eller på tlf. nr. 72 18 56 15.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.

Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Fiskeristyrelsen er en ny styrelse under Udenrigsministeriet. Styrelsen beskæftiger ca. 235 medarbejdere og omfatter en central del, der består af en afdeling i København og en afdeling i Augustenborg, samt den regionale fiskerikontrol, der består af to inspektorater, et fiskeri monitoreringscenter og tre fiskerikontrolskibe.

 

Kontakt

Fiskeristyrelsen Augustenborg

Augustenborg Slot 3
6440
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-10-2018
Udløber:
15-11-2018
Kviknummer:
LJA-66795041
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
VIA University College
Randers, Østjylland
Frist:
25-11-2018
Copenhagen Business School
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
22-11-2018