7
7
 ledige stillinger på HKStatjob
142
142
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-05-2020

Sekretær til forsvarsministeren

Er du en ansvarlig og erfaren forkontorsekretær med gode samarbejdsevner, et godt overblik i pressede situationer og klar til at tage hånd om stort som småt? Så er du måske den, vi søger som sekretær for forsvarsministeren.

 

Om os

Forsvarsministeriets Minister- og ledelsessekretariat består af Ministersekretariatet,

Ledelsessekretariatet samt Presse- og Kommunikationsenheden. Tilsammen varetager vi betjeningen af forsvarsministeren, departementets øverste ledelse, ministeriets pressehåndtering samt den interne og eksterne kommunikation.

 

Du kommer til at arbejde i Ministersekretariatet, der er præget af et uformelt og professionelt arbejdsmiljø. Vi har stort fokus på samarbejde, god kemi og ansvarsfølelse. Det er en helt afgørende forudsætning for Ministersekretariatets opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats. Sammen skaber og sikrer vi de rigtige rammer om forsvarsministerens dagligdag.

 

Om stillingen

Som sekretær er din primære opgave i tæt samarbejde med den anden forkontorsekretær at støtte forsvarsministeren i dennes daglige virke, herunder med en række praktiske forhold. Det omfatter blandt andet kalenderstyring, mødeopdækning og afrydning, modtagelse af indgående samtaler og personlige invitationer, samt registrering og arkivering af post. Herudover vil du have et ansvar for Ministersekretariatets rejsestyring, kontering af regninger samt mange andre opgaver.

 

Stillingen stiller store krav til fleksibilitet, da arbejdstiderne kan være omskiftelige.

 

Om dig

Du er kontorfuldmægtig eller har erfaring fra en lignende sekretærstilling, og gerne med mindst 3-5 års erfaring fra det offentlige. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være detaljeorienteret og kunne håndtere en række aktiviteter på samme tid. Samtidig skal du forstå betydningen af at være en del af et hold, der er afhængig af hinandens indsats. Du skal være fleksibel, serviceminded og kunne bevare det gode humør i et til tider hektisk miljø. Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med ministerbetjeningsopgaven eller tilsvarende betjening af topledelse.

 

Du skal kunne formulere dig ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk. Du skal have et godt kendskab til Microsoft Office pakken og gerne kendskab til SAP og ESDH-systemet Captia.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning som kontorfuldmægtig sker i henhold til den enhver tid gældende

organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er placeret i løngruppe 3, sats 1, hovedstad. Der er til stillingen tillige knyttet et funktionsbestemt tillæg. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

 

Kontakt og ansøgning:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristoffer Breindal, chef for Minister- og ledelsessekretariatet på tlf 40 83 62 55. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent, Ava Leonora Berg, på tlf: 32665136.

 

Ansøgningsfristen er 27. maj 2020. Samtaler forventes afholdt løbende. Du kan søge stillingen via nedenstående link. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. juni 2020 eller snarest derefter.

 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det

omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk

Kontakt

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-05-2020
Udløber:
27-05-2020
Kviknummer:
LJA-80272445
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Syddansk Universitet
Odense, Fyn
Frist:
14-06-2020
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
10-06-2020