6
6
 ledige stillinger på HKStatjob
102
102
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen

|
Fyn
|
Indrykket 28-08-2020

Stabsmedarbejdere til Processer i Gældsstyrelsen i Middelfart

Har du blik for helheden i en organisation, og vil du være med til at udarbejde effektive og korrekte processer for den offentlige gældsinddrivelse i Danmark? Er du klar på at udvikle dine kompetencer, kan du tage ejerskab, og vil du være en del af vores organisation, hvor du får en bred berøringsflade. Så kan det være, at det er dig, der skal være vores nye kollega.

 

Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet. I Processer har vi ansvaret for at skabe rammerne for processtyring i Gældsstyrelsen med fokus på at sikre retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig skal vi sikre, at driften har adgang til specialiseret støtte og faglig rådgivning gennem udarbejdelse og tilpasning af procesvejledninger. Vi søger nye kolleger, som er parate til at specialisere sig, og som har lyst til at være med til at skabe et solidt fundament for inddrivelsesopgaven.

 

Fagligt parløb og bredt opgavefokus

Du kommer til at bidrage til, at skabe rammerne for styrelsens processtyring, hvor dit fokus vil være på retssikkerhed og kvalificeret sagsbehandling. Du vil også få mulighed for at bidrage til udviklingen af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, og sikre relevante funktioner.

 

Dine opgaver kan blandt andet være følgende:

  • Bidrage til procesejerskabet på vores fagområder i tæt samarbejde med kollegaer

  • Kortlægning og dokumentation af processer og sagsbehandlingsgange

  • Udarbejdelse, tilpasning og kvalitetssikring af procesvejledninger og breve

  • Vejledning af sagsbehandlere

  • Udarbejdelse af user stories til udviklingen af vores inddrivelsessystem

  • Bidrage til test af nye funktionaliteter i vores inddrivelsessystemer herunder deltagelse i kontrolleret opstart

  • Koordinere systemtilretninger i samspil med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og sikre implementering i Gældsstyrelsen.

  • Løbende forbedringer af manuelle og systemmæssige/digitale processer med henblik på at optimere driften samt eskalering af forslag til relevant beslutningsniveau

  • Bidrage til risikovurdering og opgaver vedrørende kvalitetskontroller

 

Du får en central funktion i organisationen, og du får en bred kontakt- og samarbejdsflade med Gældsstyrelsens driftscentre samt højt specialiserede faglige eksperter, inden for Gældsstyrelsen og andre styrelser i Skatteforvaltningen. Det er er derfor afgørende, at du kan samarbejde på tværs af hele Gældsområdet og skabe gode relationer i hele Skatteforvaltningen.

 

Vi søger forretningsforståelse og fokus på helheden

Vi er på udkig efter flere nye stabsmedarbejdere til processer. Der kan være mange veje ind i vores kontor. Du har muligvis interesse for IT, hvilket gør, at du kan stille krav til funktionaliteten i vores inddrivelsessystem. Alternativt har du en inddrivelsesfaglig eller juridisk baggrund, der gør, at du kan sikre fokus på retssikkerheden i vores opgaveløsning. Du har en faglig baggrund, der har klædt dig godt på til at arbejde med inddrivelsesprocesser eller en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel cand.jur., cand.merc.jur. eller master i SKAT. Det er en fordel, hvis du har erfaring med procesejerskab og/eller sagsbehandlingsprocesser, og du har gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Uanset dine faglige kvalifikationer sikrer vi, at du bliver klædt godt på til at løse opgaverne.

 

Det vigtigste kriterie er, at du har motivationen og modet til at arbejde i en kompleks organisation, hvor forandringer er en naturlig del af hverdagen. Du er imødekommende og arbejder struktureret med et godt blik for både detaljen og helheden. Du har en god forretningsmæssig forståelse samt fokus på skyldner. Det er desuden vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

 

Vi lægger meget stor vægt på, at du matcher DNAet i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed Du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Samtidig er det vigtig, at du kan arbejde selvstændigt, kan afslutte opgaver og tage beslutninger, hvor du sætter retningen for opgaveløsningen i organisationen.

 

Processer din nye arbejdsplads

Du vil blive en del af kontoret Processer, som er placeret i Stab og Produktion & Styring i Gældsstyrelsen og har til huse i Middelfart. Vi er et kontor, der er sammensat af kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket vi ser som vores store styrke. Det er ikke alle sager vi kan løse alene, så vi udnytter hinandens faglighed for at komme i mål med opgaverne. Vi har ofte travlt, men vi hjælper hinanden og stemningen er god.  Du vil referere til kontorchefen for Processer.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger

Har du lyst til nye udfordringer, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV sammen med relevante eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale senest d. 20. september 2020.

 

Har du spørgsmål vedrørende opgaver, organisationen mv. er du velkommen til at kontakte kontorchef Mai-Britt Nielsen på tlf. 72375319

 

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 40 og 2. samtalerunde i uge 41.

 

Tiltrædelse senest d. 1. december 2020.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende AC-overenskomst, HK-overenskomst eller DTS-overenskomst. Ansættelsen sker på baggrund af relevant uddannelsesmæssig baggrund og er betinget af, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

 

Vi foretager, som en del af ansættelsesprocessen, et restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Teglgårdsparken 103 i Middelfart.

 

Gældsstyrelsen din nye arbejdsplads

Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige

 

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor.

 

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 Du kan se en lille film om Gældsstyrelsen på dette link: https://vimeo.com/27505317

 

 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver.


Kontakt

Gældsstyrelsen

Teglgårdsparken 103
5500
Middelfart
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-08-2020
Udløber:
20-09-2020
Kviknummer:
LJA-80965051
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Aarhus, Østjylland
Frist:
24-09-2020
Skattestyrelsen
Randers, Østjylland
Frist:
04-10-2020